mandag den 30. november 2009

Søndag d. 29. november 2009

Så er jeg klar!

Søndag d. 29. november var det, efter megen spændig og mange sommerfugle i maven, tid til at drage ”over there” til ”det vilde vest”.
Morgnen og formiddagen gik med de sidste forberedelser og pakkerirer samt farvelhygge med Markus. Jakob havde jeg allerede taget af sked med - han overnattede hos en ven.
I lufthavnen gik check in forbavsende let , og så var det bare med at komme gennem security og op i Udenrigs.
Rejsens øvrige deltagere bor og arbejder i Jylland, så de kom direkte fra Tirstrup. Vi mødtes ved Starbucks kl. 14 og efter fælles frokost begav vi hos mod vores fly, som skulle tage os til første stop – Chicago.

Hvad skal der ske?
Med fokus på børn og familier, leg og interaktive og inspirerende rumdesign, fler-medielle læringsmiljøer for helt unge og synergi mellem børnekultur og biblioteker er studierejsens program sammensat , så det vil føre os rundt i nogle af de mest interessante biblioteker og kulturinstitutioner lige nu.
Før afrejse blev de forskellige besøgsmål fordelt mellem os rejsedeltagere, således at vi hver udarbejdede en detaljeret plan udfra praktiske problemstillinger såsom logistik, bagageopbevaring, ”hvor skal vi spise?” osv. Desuden en detaljeret tidsplan samt spørgsmål til den institution som vi skulle besøge den pågældende dag. Jeg er spændt på, hvordan min dag - torsdag d. 3. december i Philadelphia, Pennsylvania og besøget på ”Please Touch Museum” kommer til at forløbe.


In the air - Laaaaang tur!
At flyve til Chicago på økonomi klasse er ikke for tøsedrenge – vil jeg vove at påstå J Efter 9 timers direkte flyvning fik vi langsomt men sikkert rettet vores stive lemmer ud . Aldrig har jeg set så meget frem til at komme ud at gå. I Chicago O’hare International gik det hele, som i Kastrup, utroligt let og elegant trods den skrappe kontrol . Det tegner godt for den kommende uge, hvor vi kommer til at tilbringe adskillige timer i amerikanske lufthavne.
I Chicago hedder tidszonen Central time – dvs. 7 timer bagud i forhold til dansk tid. Derfor var vil allle TRÆTTE, selvom klokken jo egentlig kun var 8 pm. Efter en kort gåtur in the neighbourhood trak vi os tilbage til vores kingsize værelser og vores kingsize beds. Indtil videre er det et gennemgående kendetegn herovre. Alt er overdeminsioneret stort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar