lørdag den 20. februar 2010

Vinterferie 2010











Det var så den vinterferie. Drengene og jeg har haft en rigtig god uge med en perfekt blanding af at lave ingenting og ferie i Jylland. De første dage tilbragte vi herhjemme med huset fyldt med drengenes venner med hulestemning, dyner og madrasser over alt og i lange baner og ikke mindst World Of Warcraft!!! Lørdag havde vi besøg af Ditte, Lykke og Frederik, og så gik der "WII Lets dance" i den. Super sjovt!!!


Tirsdag drog vi mod vest til Nr. Nebel, helt ude ved Vesterhavet. Her tilbragte vi 3 hyggelige dage sammen med Jesper og Connie og alle vores børn i badelandet Sea West. Der blev badet, leget, gået ture og spist dejlig mad. Og så fik vi da også lige bestilt efterårsferien - fodboldferie i Barcelona. Hvad gør man dog ikke for sine drenge :-) Ja, så 29. oktobner drager vi alle 7 syd på.


En af dagene i Jylland kørte vi til en lille by med med det pragtfulde navn SKULDBØL. Til forbikørendes store forbløffelse væltede vi ud af bilerne, da vi så byskiltet, og så blev der ellers fotograferet.




Vi er nu vel hjemme i Nørre Alslev. De sidste par dage er igen gået med besøg af drengenes venner. Jeg har klaret en masse papirarbejde i forhold til løbeklubben NALK + et par lektørudtalelser. I morgen skal Markus og jeg på hyggetur til København. Vi skal på Zoologisk Museeum og på Falconer Scenen og se "High School Musical 2". Og så er den vinterferie gået. Arbejdet kalder igen på mandag med, gætter jeg på, 500 ubesvarede e-mails osv. Men med en masse gode oplevelser i bagagen.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar