torsdag den 3. december 2009

Sen aften i Washington, District of Colombia










Alt for sen aftentime igen

Jeg sidder på et hotelværelse i Washington. Vi ankom til Washington Airport her til aften kl. 8 pm. Kan allerede føle byens historiske vingesus. Det ser jeg frem til, at vi skal opleve, når vi i overmorgen - for første gang - har en hel dag uden program!




The Please Touch Museum, Philadelphia


Motto: "WE TAKE PLAY VERY SERIOUSLY" OG "WE PROVIDE THE TOOLS TO PLAY - BUT NOT THE RULES TO PLAY".

Flot ikke!? Disse to udsagn vil jeg være stolt af at bruge i en dansk oversættelse og tilpasning - fagligt i vores dagligdag på i børnebibliotekerne i Guldborgsund.


I dag har vi oplevet The Please Touch Museum i Philadelphia og hold da op... Der har de altså fat i noget de amerikanere.


Museet er så flot og gennemført. Det opfordrer til leg, oplevelse og interaktion. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, når vi får oploadet vores Flickr.

Indtil da et kort resume af en super spændende og indholdsrig dag på museet.

Vi fik en eksemplarisk gennemgang af hele 6 forskellige "members of the staff"-

Museet åbnede i 1976 som en underafdeling af Natural History Museum. Museets nuværende rammer er den imponernde Memorial Hall fra 1876.
Der er en god signalværdi i de imponerende rammer – fx ”Børns leg fortjener at bliver anerkendt”, ”Børn fortjener et smukt sted”. De fleste børn reagerer impulsivt over stedet ved at sammenligne det med et slot. Man kommer til at tænke på Askepot.

Stedets personale har en rigtig flot tilgang til leg og legekultur: ”Børns leg er ikke luksus, det er en nødvendighed”.
Museet ser sig selv som springbræt til andre kulturinstitutioner fx andre museer og biblioteker
For museet er det vigtigt at forældrene er deltagende og interagerende sammen med børnene. Det er vellykket når forældrene opfører sig ”silly”. Man har valgt at prisen på indgangsbilletten er den samme, hvadenten man er barn eller voksen. Det har man gjort for at signalere, at børn og voksne skal bruge og opleve museet på lige præmisser og vilkår.
Personalet er uddannet til at gå i dialog og til at få forældrene med.
Man fejrer jævnligt forfatteres fødelsdage. Fx synges fødselsdagssange, der leges fødselsdagslege og der læses op. En af de væsenligste grunde til, at man gør det, er simpelthen at børn elsker fødselsdage.

Museet er inspireret af Gardeners intelligenser udfra et hensyn til at alle lærer forskelligt.
Det synes jeg jo er rigtig spændende i forbindelse med mit tidligere arbjede med "Snehvide projektet" fra 2005-2007, som var baseret på de samme teorier.

Der er 300 børnemuseer i USA. Please Toch er unikt i sin form i USA.
Man samarbejder målrettet med det lokale community og tager ofte dette med på råd – fx inddrages skoleledere, kirken osv.
Der udstedes playpass i samarbejde med biblioteket. Man kan låne et playpass til 4 personer og komme gratis på museet. Museet arbejder også ud af huset i erkendelse af, at ikke alle har råd til at besøge det.
Museet udvikler programmer til specifikke målgrupper fx gravide. Man har desuden et forældreprogram via arbejdsformidlingen, hvor man lærer forældrene helt grundlæggende ting i forhold til at have børn. Man ønsker at være kendt for en stærk social profil.

Der kommer mere om The Please Touch Museum på vores Wiki og på Flickr.

I morgen tager vi til Baltimore for at opleve Storyville. Det har jeg store forventninger til. http://www.bcplstoryville.org/storyville_about.html

Vi tager toget fra Washington til Baltimore og returnerer om aftenen. Jeg ser frem til en ny rejseform.

Godnat :-)


























































Ingen kommentarer:

Send en kommentar