søndag den 11. juli 2010

Fredag d. 9., lørdag d. 10. og søndag d. 11. juli 2010

Vi havde meldt os til 2 dages jungletrekking, og det blev en rigtig god oplevelse.
Fredag morgen blev vi afhentet kl. 7.00 på hotellet. Fire familier skulle deltage i turen – alle danske.
Vi kørte i tre timer indtil vi nåede junglen i Kao Sok på fastlandet. I junglen ventede 6 elefanter, som skulle transportere os til et vandfald, hvor der skulle bades. Det var faktsik slet ikke så skræmmende at ride på en elefant, som jeg havde frygtet – faktisk temmelig hyggeligt. Efter badning i vandfald og sø blev vi på elefantryg transporteret videre. Ved endestationen fik vi en masse spændende info af vores svenske guide om bla. dyre- og planteliv i junglen. Og herefter gik turen til vores lodge, hvor vi skulle tilbringe natten i hytter på pæle med udsigt til selskab af hvide tigere, slanger, taranteller, aber osv. Vi spiste frokost og tjekkede ind. Så var det tid til en tur på floden. Vi blev fordelt i kanoer og sejlet rundt af vores thailandske guider. Undervejs så vi b.la. Phytonslanger i træerne. Det var en utrolig smuk naturoplevelse. Efterfølgende blev vi kørt til et abereservat, hvor vi fordrede aber med bananer og nødder. Og så var resten af dagen til fri disposition på lodgen. Vi gik tur , spillede kort og havde det i det hele taget hyggeligt. Vores børn blev som små og badede i floden og forældrene fik hurtigt styr på hele veredenssituationen...
Efter middagen blev vi briefet om næste dags program, og så blev der ellers hygget og spillet resten af aftenen. Der løb vilde aber omkring, så det var ret vigtigt at holde døre og vinduer lukket.
Næste dag skulle vi på vandretur i junglen. Jeg var lidt nervøs for, hvordan det skulle gå i det ret besværlige terræn i forhold til mit løbeskadede ben, men vores guider, som var meget opmærksomme, og kendte junglen ret indgående fik hurtigt snittet en stok til mig af bambus, og så gik det ok. Vi vandrede 8 km. og så undervejs mange spændende dyr. Vi havde håbet på at se vilde elefanter, men så kun deres fodspor fra om natten og rester af spist bambus. Vi så masser af små "øgler", enkelte taranteller osv. Undervejs badede vi i floder og vandfald. Guiderne havde medbragt frokost indpakket i bananblade, så det kunne holde sig varmt – for selvfølgelig skulle vi have ris og ikke sandwich, som vi selv ville have gættet på.
Vel tilbage på logen var der tid til et bad inden turen gik retur til Kata beach. Utrolig spændende og hyggelig tur...

Søndag tog vi på stranden med Marianne og hendes to drenge Phillip og Simon, som Jakob og Markus hænger ud med. Jeg har fået rigeligt med sol i dag, men er heldigvis ikke blevet skoldet. Det er Jakob og Markus til gengæld, trods faktor 30.
Her til aften har vi været på Phuket eveningmarket, som er præcis hvad man forstår ved en ”ægte” bazar – og på størrelse med en lille by. Ikke lige min kop the...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar